Lærketræ er en af de mest efterspurgte træsorter her på savværket – og med god grund. Det er stærkt, holdbart og utrolig flot at arbejde med. Den varme, rødgyldne farve giver et eksklusivt udtryk, og med tiden får træet en smuk, sølvgrå patina, hvis det står ubehandlet udendørs.

Hos Skovlyst Savværk saver jeg lærketræ i ønskede mål til blandt andet beklædning, hegn, højbede, sheltere og skure. Træet egner sig især godt til udendørs projekter, hvor både æstetik og lang holdbarhed er vigtig.

Lærketræ med naturlig modstandskraft

Lærk har en naturlig imprægnering og er derfor modstandsdygtig overfor fugt og råd – helt uden kemisk behandling. Det gør det ideelt til projekter med jordkontakt, f.eks.:

  • Højbede og plantekasser
  • Stolper og hegn
  • Facadebeklædning
  • Udendørs møbler og konstruktioner
  • Skure, sheltere og udhuse

Jeg saver også Kalmarbrædder – lærk skåret lige igennem stammen med synlig barkkant på begge sider. De er særligt populære til beklædning af sheltere og hytter, hvor det rustikke og naturlige udtryk ønskes bevaret.

Lærketræ og gran – solide valg til udendørs brug

Selvom lærketræ er vores mest populære træsort til udendørs anvendelse, saver jeg også gran, som er velegnet til mange af de samme formål – især når det skal være lyst, let og tilgængeligt. Gran er ofte lidt billigere, og derfor et godt alternativ i projekter med behov for større mængder træ.

Vores sortiment i lærk og gran dækker alt fra brædder og stolper til skaller og paller. Skaller af lærk kan f.eks. bruges til at bygge et rustikt hegn – både dekorativt og funktionelt.

Brænde af lærk – en bæredygtig rest

Når jeg saver lærketræ, opstår der naturligt rester – især i form af skaller og mindre stykker. Disse sælges som “hent selv” brænde og er en oplagt måde at udnytte hele træet på. Lærk giver en god varme, og når det får lov at tørre naturligt over sommeren, er det klar til brug i brændeovnen eller bålstedet.

Lokalt lærk i Sønderjylland

Jeg leverer lærketræ til både private og erhverv i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Vojens. Træet saves og forarbejdes direkte på savværket – uden fordyrende mellemled – og det er muligt at afhente det selv eller få det leveret.

Er du også interesseret i tømmer, brænde eller en specialopgave i gran eller lærk, hjælper jeg gerne med at levere det rette til dit projekt.

Få et tilbud på brædder af lærketræ eller gran

Vil du vide mere om lærketræ og mulighederne hos Skovlyst Savværk? Så kontakt os for en snak om dine ønsker, og hør hvad jeg har klar på lager eller kan save efter mål. Jeg rådgiver gerne – og jeg deler altid gerne ud af vores erfaring med træ, der holder.

Du kan ringe til os på 41 19 38 06 eller skrive til os gennem kontaktformularen her på siden eller via vores e-mail carsten.skovlyst@gmail.com. Så vender jeg tilbage hurtigst muligt.